Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Birgittas Slægt, Lagmand Birger Person og Fru Ingeborg; Birgittas Barndom paa Finstad og Aspenæs, Fru Ingeborgs Død; Birgittas første Syner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seende var hun et forunderlig tidlig modnet Barn. Jeg
har omtalt, at hun maa have lært at læse og skrive: ikke
alle adelige Børn voxede op mellem Tyendet og Gaardens
Heste og Hunde. Mere end al Skrift maatte dog den mundlige
Underviisning i Kristendommen virke paa hende. Og der-
paa kunne vi være visse,»at Birger Lagmands Datter blev
saa godt oplært, som vel Nogen i hine Dage. Trods al
Vankundighed og Forsømmelse savnedes der ikke Dannelses-
midler. De gothiske Folkefærd vare næppe optagne i det
>
kristne Samfund, før deres Skjalde istemte en Høisang,
hvis Mage den gamle Kirke aldrig havde kjendt. I den
Stiil, Edda og det hedenske Epos havde udviklet, i djærve,
folkelige Træk blev Frelsens Historie fremstillet, Kristus er
her Drotten imellem sin Flok af Apostelkæmper. Ivædmon,
Kynevulf og Oldanglerne sloge Tonen an, Tydskerne stem-
mede med i og frembragte et Værk som Heliand, og i
Solsangen have vi rimeligviis et Brudstykke af den til-
svarende nordiske Digtning. Men den episke Høisang i
Norden var nu udsungen og for største Delen glemt. Ikke
desto mindre fandtes sikkert hist og her Levninger af
den. Den svenske Legendesamling fra det 13de Hundred-
aar, en Slags Kirkehistorie, bærer endnu Præg af sin
oprindelige digterske Form og sit Slægtskab med de nor-
diske Gudesagn; Stephens i sin Udgave af den har paa-
viist det. Uden Tvivl har Birgitta kjendt til den, ialtfald
gjennem mundlige Fortællinger. Her skal jeg blot pege
paa et Par af dens deilige Vers, hvor Bogstavrimet forener
sig med Enderimet; Versemaalet er det ældste nordiske,
det samme vi ogsaa træffe i Edda1):
J) Stephens fornsvenskt Legendarium 1, 72 flgde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
