Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IV. Seerinden vedhove, strengere Liv, Pilgrimsreiser til St. Olaf og St. Jakob; Familieforhold, Katharinas Giftermaal og Ulf Gudmarsons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birgittas Syn ved Kroningen. 69
Kettilmundson maa enten være død eller have tabt sin
Indflydelse. Kongen havde en medfødt. Venlighed, som
*
skaffede ham Indgang hos Almuen, vistnok var han svag
og høist letsindig, men han var jo ogsaa kun et ganske
ungt Menneske. Begyndelsen af hans Regjering udmærkes
ved Trældommens Afskaffelse i Vestergøtland og Værende,
\
»til Jomfru Marias Hæder og for hans Faders og Far- i
broders Sjæle«, ved fornyet Forbud mod at reise gjennem
Landet med »Storflokke«, ved en Lov om Gjæstgiveriér
og Forsøg paa al ophjælpe Agerbruget i Finland. Varslerne
■
j
vare ikke ilde. Kun var Pengevæsenet i daarlig Orden,
Skaanes Løsning trykkede det haardt, og Kongen beskyldtes
for Ligegyldighed imod dem, der vare gaaede i Borgen
for ham og Riget. Man havde udsøgt Blanka af Namur
til Dronning, en ung og smuk Fyrstinde, endnu et halvt
Barn, med hedt fransk Blod og ligesaa stor Letsindighed
som Kongen. Hans Søster, nylig gift med Albrekt af
Meklenborg, kom til Stokholm ved Midsommerstide 1336,
til Kongens og Dronningens Kroning. Slottet her vrim-
lede af svenske, norske, tydske Riddere og Fyrster og blev
Midtpunktet for glimrende- Festligheder ved det unge Hof.
Til denne Tid have senere Forfattere, næppe uden Grund,
henlagt et’af Birgittas Syner, et af de første vi vide om
siden hendes Barndom: detminderom Johannes’Aabenbaring. %
Hun stod i Stokholm, hensunken i Bøn, da bares det hende
fore, som saae hun Sol og Maane straale paa en mørk, ,!
t 1
urolig Himmel. Gode og onde Engle kæmpede sammen, i
%
dog formaaede de onde Intet, indtil en forfærdelig Drage steg
op fra Dybet. Sol og Maane skjenkede den deres Giands ;
men sortnede selv derved, Jorden fyldtes med Øgler og - 1
Orme, der opåad dens Grøde og med sine Haler dræbte j
Menneskene, tilsidst sank Sol og Maane ned iAfgrunden. Mere |
i-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 25 23:54:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/birgnord/0081.html
