Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Seerinden vedhove, strengere Liv, Pilgrimsreiser til St. Olaf og St. Jakob; Familieforhold, Katharinas Giftermaal og Ulf Gudmarsons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saae hun ikke. I Synet afspeile hendes Tanker dengang
sig, Glæde over det unge Kongepar, blandet med mørke
Anelser. 11 Aar senere, da den egenlige »Aabenbarelses-
tid« var indtraadt, forklarer hun det om Kongen og Dron-
ningen, der havde ophøiet »en Mand af Øgleæt«, vistnok
Bengt Algotson, og derfor skulde miste Kronen1). Saaledes
optræder Seerinden vedhove.
Hun kom derhen ikke nu og da, nei hun havde sit sta-
dige Ophold der, thi hun var Hofmesterinde hos Dronningen ;
kun Ubekjendtskab med »Aabenbarelserne« har bragt nyere
Forfattere til at betvivle det. Spørge vi om Tidspunktet,
naar hun beklædtes med denne Værdighed, da bliver den
tidligere Tid af Magnus’ Regjering den sandsynligste: det
er især de unge Dronninger, der faae Hofmesterinder, og
Birgitta vilde desuden næppe lade sig ansætte, efterat hendes
asketiske Liv ret havde udviklet sig1
2). Altsaa var hun
naaet hen til et af de Maal, hvorpaa hendes Livsgang
peger; hun var i sin modne Alder, og den politiske An-
skuelse, vi kjende fra »Aabenbarelserne«, maa efterhaanden
have dannet sig. Kristus. er ifølge den Ophav til al Magt
paa Jorden, og de, der udøve den, ere Hans Tje-
nere, enten Geistlige , fremstillede i Peder, eller Læg-
mændene, fremstillede i Paulus. De Geistlige kalder
Birgitta jævnlig Dommerne, og af dem er Paven den
1) Tidsbegivenhederne efter Lagerbring Svea Rikes historia 3,275 flgde
og Munchs norske Folks Hist. At de svenske Bønder ligesom Nor-
mændene i en vis Henseende yndede Magnus, fremgaaer af den be-
kjendte Skrivelse fra dem efter hans Flugt, hvori han kaldes den
ærlige og gode Herre. Birgittas Syn staaer i revelaliones 8, 31.
2) At Birgitta virkelig var Blankas Hofmesterinde, fremgaaer af revel.
extravag. 59, Tidspunktet herfor angives efter Sandsynligheds-
beregning i acta sanctorum Okt. T. 4, 394; Messenius i Scondia
3, 11 og 15. 15, 59 angiver 1344, men er ganske sikkert ikke
paa de rette Spor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
