Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IV. Seerinden vedhove, strengere Liv, Pilgrimsreiser til St. Olaf og St. Jakob; Familieforhold, Katharinas Giftermaal og Ulf Gudmarsons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ypperste som Kristi Statholder, de Læge deler hun i Ridder-
skab og Almue, blandt hvilke Kongen er ypperst. Præsierne
staae som Mæglere mellem Gud og Mennesket, men ogsaa
den ægte Ridders Liv er herligt, ja i en vis Forstand her-
ligere end Munkens. Kongedømmet er en guddommelig Ind-
*
stiftelse, thi det blev efter Faldet nødvendigt, at Mennesket
lyder sin Lige, siden han ei vil lyde Gud. Ifølge Konge-
kaaret er Kongen beklædt med sin Magt, dog er det
Spørgsmaal, om ikke egenlig Arveret er at foretrække for Valg-
ret. Hans Stilling til Paven er ikke skarpt betegnet i »Aaben-
barelserne»; sikkert har hun imidlertid deelt den nordiske
Betragtning heraf i vore Love og Kongespeilet, hvor Bispe-
dømmet og Kongedømmet staae overfor hinanden som gud-
dommelige Indstiftelser begge. Han er ikke Kronens Herre,
nei han er kun Rigets Styrer og Folkets Beskjermer; vi
mindes herved om Ordene i de gamle Love: »han skal
Rigestyre, Lov styrke, Fred holde«. Han er bunden ved sin
Ed til Folket, og uden. dets Minde kan han ikke. paabyde
Skat eller skille Kronen ved noget Landskab. Al sand Stats-
kunst maa hvile paa levende kristen Tro. Det er hans
Pligt, at omgive sig med gode Raadgivere og høre paa
deres Raad; holder han ikke sine Eder, da er Opstand
lovlig, ja under visse Omstændigheder selv nødvendig1).,
Denne Tankegang har ikke noget særdeles Eien-
dommeligt, det skulde da være Betoningen af Tro sojm
Udgangspunkt for al sand Politik. Vi gjenkjende i den
Lovens Kongebalk og Middelalderens sædvanlige Betragtning,
.navnlig som denne fremtræder i to Skrifter, Birgitta maa
have have havt Adgang til: Bibeloversættelsen og Bogen
‘) Beviisstederne for Anskuelsen i revelationes, især I, 55. 2, 20. 3,
27. 4, 3 og 58. 8, 1, 2 og 3. extrav. 80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 25 23:54:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/birgnord/0083.html
