Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Birgitta optræder som Profetinde, hendes Aabenbarelser, hun stifter Frelserens Orden; hendes daglige Liv, Studier og Fristelser, hendes Stilling til Hoffet; Grundlæggelsen af Vadstena Kloster, Birgitta beslutter at reise til Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bareisernes« femte Bog; Ord til andet huskede hun det, thi
det stod præntet i Hjertet saa tydelig »som hvad der er.
skrevet paa en Marmorplade«. Ved sin Ankomst til Kongs-
gaarden forlangte hun .en Pen og satte sig strax hen at ned-
skrive det, medens Skriftefædrene holdt sig rede til at over-
sætte det paa Latin. En af de senere blandt dem, den
spanske Biskop Alfons, fortæller i Fortalen til »Aabenbarel-
sernes« ottende Bog, fjerde Kapitel, hvorledes han ofte
har seet hende, naar hun bad, staaende, liggende eller
siddende, pludselig at blive berøvet Sandsernes Brug,
henrykkes og Intet fornemme til hvad der foregik rundt
omkring. En anden Beretning siger, at hun vel ikke
var ganske uimodtagelig for Indtryk udenfra, men at de
dog ikke forstyrrede hendes Henrykkelse.
Selv fremhæver hun atter og atter, at hun havde sine Aa-
benbarelser ikke sovende men vaagen, Legemet sank i Dvale,
det var en Tunghed, en Hvile, men ingen Søvn. Aanden
var opflammet af Guds Kjærlighed, i et Øieblik kunde den
gjennemstraales af hvad der skulde et heelt Liv til at op-
leve; og naar hun hørte disse Høster og saae disse Syner,
fyldtes hun af uudsigelig Glæde og følte sig paa eengang
saa mættet og dog saa hungrig. Undertiden yttrede Glæden
sig ved en Bevægelse under Hjertet, som naar et Foster
rører sig i Moders Liv. Hvad hun saae og hørte, det saae
og hørte hun aandelig, ikke legemlig: dette gjentager hun
bestandig, og alene med enkelte Syner, som dem i hendes
Barndom og allersidste Tid, gjøres en Undtagelse. Hun
saae i Lignelser, thi i Lignelser maae de aandelige Ting
aabenbares hernede; fik hun i fuld Virkelighed, siger hun,
de Fordømtes Pine eller Englenes Salighed at see, da
maatte hun høre op at leve. Kun de Fuldendte, der skue
Alt i Kristus som det reneste Speil, formaae at fatte enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
