- Project Runeberg -  Den hellige Birgitta og Kirken i Norden /
96

(1863) [MARC] Author: Frederik Hammerich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Birgitta optræder som Profetinde, hendes Aabenbarelser, hun stifter Frelserens Orden; hendes daglige Liv, Studier og Fristelser, hendes Stilling til Hoffet; Grundlæggelsen af Vadstena Kloster, Birgitta beslutter at reise til Rom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

siger Augustin, est alienatio mentis a sensibus corporis,
ut spiritui quod demonstrandum est demonstretur. Udenat
skjelne mellem Synerne i den hellige Skrift og de se-
nere saakaldte Syner, oftest kun Vrængebilleder af dem,
bygge Skolastikerne videre paa det givne Grundlag*. Thomas
af Aqvino inddeler Synerne som Kirkefædrene gjør det, med
den Undtagelse, at han ogsaa kalder den anden Art af dem
imaginariæ. Birgitta selv adskiller kun to Arter, det legem-
lige og aandelige Syn. Udgiveren af hendes »Aaben-
barelser«, Consalvus Durantus, Biskop af Feretra, har atter
Tredelingen i sin tractatus de visionibus 2det Kapitel, lige-
saa Biskop Alfons i Fortalen til 8de Bog, 2det Kapitel.
Begge disse Mænd have i en omstændelig, med patristisk
Lærdom udstyret Beviisførelse hævdet Guddommeligheden
af hendes’ Syner, og den førstnævnte henter selv dog-
matiske Oplysninger fra dem: »her, hedder det, taler
Kristus«, »her er et nyt Bidrag til hans Lidelseshistorie«.
Jakob Bueus derimod, hendes Biograf i acta sanctorum,
behandler Synerne friere1). 1 Gorres’ Mystik har vore
Dage seet det ægte romerske System gjennemført med
Lærdom og en henrivende Veltalenhed. Han trækker en
Tryllekreds om de Hellige, indenfor hvilken et høiere
Lys virker og en høiere Frihedslov har Gyldighed; ogsaa
Birgitta finder her sin Plads. Man trylles fast, man føler
sig tilmode som Spanierne, da de opdagede den nye
Verdens Undere. Men det Hele staaer eller falder med
Troen paa Roms Inspiration, en falsk Tro, hvori Monta-
nismen gaaer igjen.
Birgittas Aandstilstand trænger til at opklares ved en
ædrueligere Betragtning, der desuden vil sprede Lys over
q Augustin de Genesi 1. 12. c. 6 flgde, Thomas Aquin. summa tlieo-
logiæ f. Ex. 1ste T. quæstio 93, 2den T. quæstio 174.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 25 23:54:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/birgnord/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free