- Project Runeberg -  Den hellige Birgitta og Kirken i Norden /
113

(1863) [MARC] Author: Frederik Hammerich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Birgitta optræder som Profetinde, hendes Aabenbarelser, hun stifter Frelserens Orden; hendes daglige Liv, Studier og Fristelser, hendes Stilling til Hoffet; Grundlæggelsen af Vadstena Kloster, Birgitta beslutter at reise til Rom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og en rig Aands Erfaringer har hendes Mystik sit Udspring,
den maa have dannet sig efterhaanden og var næppe
endnu fuldt udpræget. Dens Grundlag er ethisk, dens
Princip Kjærligheden, og den er nær beslægtet med den
hellige Bernhard og den franske Skole; ogsaa til den tydske
staaer den i et Forhold, som nærmere skal opredes. Bilied-
rigdom og udviklet Sands for Aandens Skjønhed høre til
dens Eiendommeligheder, og skjøndt den ikke bryder med
Kirkelæren, har den dog stærke reformatoriske Bestanddele.
Uden Skaansel bekæmper Birgitta Pavevældens Misbrug, hun
fordrer gjennemgribende Reformer; med Styrke fremhæves
Forsoningen; Tro og Villie, Bod, Kirken som et aandeligt Sam-
fund, den hellige Skrift, Prædiken paa Modersmaalet og
Folkeoplysning. Men ved Munkevæsenet og en sværmersk
Mariadyrkelse hænger hun atter sammen med sin Tids-

alder, saa hos hende det Gamle mødes med det Nye som
Mørke og Lys i det aarie Morgengry. Saameget maatte
vi foreløbig kjende til hendes Mystik, for ikke at mis-
forstaae hendes Liv, en fyldigere Fremstilling af den skal
blive givet paa sit Sted.
Birgitta havde med velberaad Hu ikke taget Sløret,
hun vil nemlig færdes i Verden og virke paa den, ikke
sjælden viste hun sig omkring paa Borgene og ved Hoffet.
Underviisning begyndte, er noget dunkelt antydet af Birger, den
eneste, der giver Vink herom. Senest paa Reisen til Rom maa
hun, efter ham, have begyndt at lære Latin, men maaskee alt tid-
ligere i Sverige, Datteren har saa lært det med hende. Latinske
Citater forekomme, som i den svenske Oversættelses Tillæg til 4de
Bogs Slutning c. 145 og i Brudstykket hos Rietz, 2, .299. Om de
svenske Bibliotheker beretter Wieselgren i Sveriges skona litteratur
1ste Udg. 2, 213 flgde. Mathias’ dogmatiske Tvivl og tildeels
den Bistand han fandt hos Birgitta, nævnes revel. 1, 3. extrav.
61. 6, 89, 75.
8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 25 23:54:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/birgnord/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free