Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Birgitta optræder som Profetinde, hendes Aabenbarelser, hun stifter Frelserens Orden; hendes daglige Liv, Studier og Fristelser, hendes Stilling til Hoffet; Grundlæggelsen af Vadstena Kloster, Birgitta beslutter at reise til Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hadede sine Fjender, det hovmodige Hjerte hvidskede »om
hendes Magt og Rigdom og de hellige Kongers Blod, der
randt, i hendes Aarer«. Alt dette blev hun sig bevidst i
andre Øieblikke og forfærdedes over sig selv. »Hvorfor
udvalgte Du mig, som kun har fortjent Helvede«? udbrød
hun og vred sine Hænder. Fristelsen naaede sin .Høide,
da hørte hun Kristus sige: »det er ikke din Ros, at Du
blev født af hellige Konger, det er Guds urandsagelige Naade;
og de, ikke Du selv, have ved sine Gjerninger fortjent
Dig, at Du blev et Naadens Kar. Din Udvælgelse ligger
i mit løndomsfulde Raad. Mange leve bedre end Du
og have tjent mig længere, men jeg er som den Herre,
der har mange Viingaarde i alle Lande og dog tidt drikker
den lette Middelviin, iordi det saa behager ham. Ydmyg
Du Dig derfor, bedrøv Dig ikke over Noget uden dine
Synder og elsk fremforalt dem, som synes at hade Dig
og tale Ondt, thi de gavne Dig meest«! Fristelsen kunde
blive saa overvældende, at hun følte en Lindring, naar
Tvivlene paa hendes Kald og Aabenttarelser atter hjem-
søgte hende og hun maatte spørge sig, om det Hele ikke
var en Snare fra Helvede, om hun, den Ulærde, Kvinden,
vel kunde være kalden til at føre Ordet i Kirken. Hun græd
mange salte, bittre Taarer. Greb hun saa til den strengeste
Afholdenhed, forat tæmme det gjenstridige Kjød, ogsaa
her lurede jo Fristeren og forestillede hende Afholdenheden
som den rette Vei til at æres; saaledes faldt hun fra den
ene Anfægtelse til den anden. Og vilde hun bede, da lød
det indeni hende: »nu offrer Du jo igjen Gud hule
Nødder«*)1
*) Tiden for Fristelserne revel. 5, revel. 6 og 6, 94. Om hendes
underfalde Evner tale alle Legendeforfatterne, Bullen med; Sag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
