Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Birgittas Helgenkroning og Birgittinerordenen indtil Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flyttede Birgittinerne en Tidlang til Hovedøen ved Oslo men
vendte atter tilbage til den gamle Plads. I Tydskland,
England, Belgien, Holland, Polen, Frankrig og Italien op-
rettedes nye Klostre, det vigtigste var Alto-Munster i Kur-
baiern, ikke langt fra Augsborg. Forbindelsen med den
hellige Stol holdtes vedlige, og Nordboen fandt, som tid-
ligere, altid Ly i Domus Birgittæ. I det Hele regner man
’74 Birgittinerklostre, Dobbeltklostre, Enkeltklostre eller blot
Huse, Alt i Alt. Den største Vanskelighed ved Kloster-
stiftelse laa i det betydelige Tal af Nonner og Munke, som
krævedes dertil. Generalkapitlet i Gnadenberg 1487 nedsatte
det derfor til 20 Søstre og 12 Brødre, som idetmindste
maatte findes i et Kloster, det indførte desuden Reformer
• *
i Dragten, Bygningernes Indretning og Klostertugten. Den
første Begeistrings Tid var dog forbi, og det er intet glæ-
* *
deligt Billede Kristiern den 1ste 1468 giver os af Ordenen.
Klostrenes Midler slaae ikke til, der forefalde bestandige
Tvistigheder mellem Brødre og Søstre, som vel bilægges men
atter bryde frem. Da Spændingen mellem de 3 forenede
Riger voxer, er Klosterbaandet ikke stærkt nok til at af-
holde de svenske Medlemmer af Ordenen fra at slutte sig
til Sturerne; til alle øvrige Tvisteæmner komme da ogsaa
de politiske.. Jo mere vi nærme os Reformationen, des
uhyggeligere seer det ud i Birgittas Stiftelse. .Fra samtidige
Efterretninger, der skildre Tilstanden i Vadstena i det Enkelte,
vil vi hente et Par Træk. 1506 vilde Brødrekonventet paa
egen Bekostning udvide sin Frugthave, det var ingen ganske
nem Sag, fordi adskillige Gaarde laae i Veien og maatte
rives ned, deriblandt en Beguingaard. Tilsidst joge- de
Beguinerne bort, et Samfund, som jo heller ikke var kir-
kelig tilladt. Men Søstrenes Konvent tog sig det meget
nær, de havde daglig sendt Beguinerne Mad og holdt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
