Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Birgittas Helgenkroning og Birgittinerordenen indtil Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at sladdre med dem; »og al den Kjævl, siger Diariet, og
alle de onde Ord, som dette var Skyld i, vilde det være
en langsommelig Ting at skrivé om«. løvrigt havde man
vist mere Grund til at klage over den gode end slette
Forstaaelse mellem Nonner og Munke, derom kan en Nonne
fortælle os. »Søster Kirsten Anders Datter, skriver hunr
har gjort en virket Hætte og sendt den til Broder Bertel,
og da hun saae, jeg sad med lidt Guldbaand og gylden
Traad, sagde hun, jeg maatte vel ogsaa have en Kjæreste.
Siden saae jeg hende staae og snakke i Porten med den
samme Bertel St. Olofsdag. Jeg veed godt, hvad Verden
pleier at snakke om Klosterfolk, og det ikke uden Grund.
For der er saa mange forfængelige Timer, og Brødre og
Søstre lege paa Strengeleg og drikke Viin og dandse
sammen i vor T.rægaard baade Morgen og Aften og gantes
%
nok med hverandre, som er en stor Svnd. Men tro kun
7 %J
aldrig, at nogen af Brødrene her i Klosteret skal komme
mig saa nær, om jeg end vel er et Menneske af Kjød og
Blod«. Mod det hoffærdige Væsen, der fandtes hos
mange Nonner, taler den brave Skriftefader Hans Matson
sig varm. »Naar Nogen siger Dig et eneste Ord imod,
skriver han til Nonnerne, saa reiser Du dit Hoved, seer
op med Øinene, kneiser med din Hals, rynker dit Ansigt,
rymper din Næse, skifter din Farve, nu rød, nu bleg,
bider dine Tænder, bider dine Læber, knytter dine Næver,
og siger: jeg takker Gud, at jeg hverken har stjaalet eller
løiet! og giver Dig saa til at bande og sværge. Først
Du kom ind i Klosteret, var Du saa nøie med din Taus-
hed, Du vilde ikke tale uden Du blev tilspurgt, og da
sagde Du dog kun ganske faa Ord og holdt igjen, som Stig-
bordet holder for Vandet i Møllen. Men nu har Du taget
Stigbordet bort, og hvert det Ord i Dig er, strømmer ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>