Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Birgittinerne og Kirkelivet i Norden, Birgittinerordenen efter Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<et Brudstykke af a Kempis i Brandts Læsebog. „Til Bønne-
bøger høre en »Vadstena Nonnes Bønnebog«, udgiven af
Rietz, og Anna Brahes danske Bønnebog, hvoraf Prøve
hos Brandt1). Om derimod nogen af vore Tidebøger, »vor
Frue Tider« kan regnes for birgittinsk, er meget tvivlsomt.*
i
*) Om
* de hos Wieselgren t , 28 nævnte upsalensiske Forelæsninger,
.nedkrevne af en Vadstenabroder, ere paa Svensk eller Latin, veed jeg
:ikke, snarest vel del Sidste. Sjælens Trøst, see Stiernmans .Tal
»
54 flgde; der Selen Trost, trykt 1478 men skreven i første Halvdeel
-af det 15de Hundredaar, dreier sig om de 10 Bud, oplyste ved Ex-
ompler.. Om den danske Bonaventura i et Passionale Brandt anf. St.
154, 241 og Klemmings Bonaventura XXV; Rask har i angelsaxisk
Sproglære givet den et feilt Navn. * At claustrum animæ er af
Hugo, see Stephens fornsvenskt legendarium 1336; de bernhar-
dinske Skrifter nævnes i private Opgivelser af Klemming til mig
samt i hans Bonaventura XXIX. Oversættelsen af Gersons ars
moriendi ved Kannik Erik Nilsson, trykt i Upsala 1514, Stiernmans
Tal 119, og vel den samme Bog, som omtales 59; men om Over-
sætteren staaer i Forhold til Vadstena, vides ikke. Forat føie et
»maaskee« endnu til Bogen om »Psalteren« (Wieselgren 2, 395),
Kunde man spørge, om det er den samme, Poul Eliæsen har over-
sat; i alle saadanne Ting er vi stillede høist usikkert. »Betrak-
telser om Kristus og Jfr. Maria« Klemmings Bonaventura XXIX;
Jomfruspeilet, hvis fulde Titel er DialogusPeregrini & Theodoræ
de speculo virginum, Wieselgren 2, 174, 384. Ærkebiskop An-
.tonin har skrevet et vita Birgittæ, see Bueus i acta 372. Om Henrik
■af Hessen, hvis Bog haves oversat hos Rietz, er, som Rietz mener,
den, der døde 1497, turde ikke være ganske afgjort. Der lever en
anden Henrik af Hessen, ogsaa kaldet af Langenstein, Professor i
Vien, som døer 1428, og han har just skrevet en Bog de vita re-
ligiosa (Gundling Hist. der Gelahrheit 2 , 1890); Flacius Illyricus
i cat. test. veritatis ed. Diethericus 776 og auctuarium cat. test.
ver. 226 flgde omtale denne iovrigt som ingen Ven af Præster og
Helgen, Stiernman a. St. 37 kalder ham Modstander af Birgitta.
Klosterjomfruens Skrift om 7 Sakr., Stiernman 59 og fornskr.
sållskapets Udg. af Ivan Lejonriddaren, XCI. Den danske Thomas
a Kempis staaer vistnok i Grindeslevhaandskriftet, som ei hører
iil et Birgittinerkloster, men den har trods sin Jydskhed svenske
Former, see Brandts Læsebog 177, flgde, »Stadge« »jak«. Det
vilde være interessant, at sammenligne den svenske Suso med den
danske, udgiven af Brandt; den sidste er næppe birgittinsk. En Op-
regning af en Deel danskeHaandskrifter staaer hos Rietz »en Vadstena-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
