Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SYNNØVE SOLBAKKEN ^U
v^i^ur-nvivi^n ^^^
oppe på en stor, spids sten og tændte trætopperne rundt
omkring sig, så det braste og brændte, og kvisterne føg om ham;
selv lo han med vidt gab og sagde: Det er ikke mig, det er
mor min, som gjør det! og Sæmund, faderen, stod til den ene
side og kastede kornsække højt op, så skyerne trak dem til
sig, bredte kornet udover som en tåge, - og dette syntes ham
underligt, at kornet kunde skyde sig ud over al himmel. Da
han så nedover på Sæmund selv, blev denne så liden, så liden,
at han tilsist næsten ikke kom op over jorden, men endda
kastede han sækkene højere og højere og sagde: "Gjør mig
det efter, du!"–––-Langt borti skyerne stod kirken, og den
lyse kone på Solbakken stod oppi tårnet og viftede med et
rødgult lommetørklæde i den ene hånd og en salmebog i den
anden og sagde: "Hid kommer du ikke, før du har lagt af at
slås og bande," - og da han skulde se til, så var det ikke
kirken, men Solbakken, og solen stod slig på alle hundre
ruder, at han fik ondt i øjnene og måtte lukke dem hårdt i.
–––-"Varlig, varlig, Sæmund!" hørte han og vågnede som
af en slummer ved, at han blev båret, og da han så sig om,
var han kommen ind i stuen på Granliden; en stor ild brændte
på gruen, moderen stod ved siden af ham og gråt; faderen tog
just op under ham, - han vilde bære ham ind i et sidekammer.
Da slap faderen ham sagte ned igjen; "der er endnu liv i ham!"
sagde han med dirrende stemme og vendte sig mod moderen.
Denne udbrød: "Vorherre hjælpe mig; han ser op! Thorbjørn,
Thorbjørn! velsignede gut, hvad har de gjort med dig!" og
hun ludede sig ned over ham og strøg hans kind, mens hendes
tårer faldt varme på hans ansigt. Sæmund var oppi øjet med
det ene ærme, flyttede så moderen blidt tilside: "Lad mig
ligeså godt ta ham straks," sagde han. Og han tog vel op under
hans skulder med den ene hånd, lidt nedenfor ryggen med den
anden -: "Hold på hodet, du mor, om han ikke skulde ha
kraft til at bære det." Hun gik foran og holdt på hodet,
Sæmund søgte at komme i skridt med hende, og snart lå
Thorbjørn på sengen i det andet kammer. Efter at de nu havde
bredt over ham og lagt ham vel tilrette, spurte Sæmund, om
gutten var kommen af gårde. "Der ser du ham!" sagde
moderen og pegede ud. Sæmund åbnede vinduet og ropte: "Er du
fremme om en time,, skal du få din årsløn to gange; - det er
det samme, om du sprænger hesten."
Han gik atter bort til sengen, Thorbjørn så på ham med
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
