Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - »S. M.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Har hun beklaget sig?« spurgte Halvor barsk.
»Nej, Mari klager ikke; hun holder for meget af
dig, Halvor, paa sin blide, stilfærdige Maade. Hun
har aldrig ret forstaaet dit mørke, ubøjelige Sind.
Nu, du ligger i Krig med det hele Frederikshald
dernede, knuges hun til Jorden«.
»Jeg ligger ikke i Krig«, fo’r Bjørnstad op; »jeg
tager mig blot selv til Rette med de Midler, som
staar til min Raadighed, siden Byens danske
Embedsmænd ikke godvillig vil gøre deres Uret god
mod mig. Til det sker, er min Haand mod
dem alle«.
»Og deres imod dig. — Din Hustru ærer dig
og ser op til dig som et Barn efter Foraarssolen
herinde i den mørke Furuskov. Men alt maa bøje
sig til Jorden i din Nærhed, Halvor. Det har
været saa, siden du var lille; du lærte aldrig at bøje
din stive Nakke. Mari gaar til Grunde. — Husk,
du har kun hende i den hele Verden at hælde dit
Hoved til. Vær mild mod hende, Stakkel; hun
behøver saa lidt — et Smil, et opmuntrende Ord,
saa lyser hele Fjeldet for hende. — Nu rynker du
din Pande; men Døden giver mig Mod til at sige
dig Sandheden. Tænk derpaa, naar jeg er borte —
for hendes — for din egen Skyld«.
Den gamle Kone gispede efter Luft og fortsatte
derpaa hurtigt, som om hun frygtede for ikke at
faa Tid til at fuldende:
»Gaa hen og træk Skuffen ud derhenne i
Bunden af Skabet«. Hun fremdrog fra sin rynkede Hals
et Sejlgarn med en blankslidt Jernnøgle.
Broderen aabnede Skuffen.
»Tag de tre Kasser til dig«, sagde den syge; »i
hver af dem ligger lige mange Sparepenge til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
