- Project Runeberg -  Bjørneæt : nationalhistorisk Roman /
7

(1898) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen, Gudmund Hentze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - »S. M.«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Et taknemligt Smil gled over den døendes
indfaldne Ansigt.

»Godt du kom; jeg maatte tale med dig, inden
der bliver løst op for mig. Har du hørt noget fra
Børnene?«

Manden rystede paa Hovedet.

»Dine Børn og altid dine Børn! De blev din
Ulykke, Søster Ulle, de duede ikke; det kommer af
den Opdragelse, de fik herhjemme. Nu har du slidt
dig op for dem, og hvad har du for det? Din Datter
sender dig sit Skændselsbarn herhjem i Pleje, Olaug
derude. Du tog mod hende og bragte Vanæren
under Tag. Dine to Sønner er Døgenigter og flakker
om som andet Fantefolk, Jørgen med sin Fedel paa
Nakken, den anden er paa de lange Rejser; imens
ligger du herhjemme, fattig og hjælpeløs. Hvad har
du for dit lange Liv i Offer og Forsagelser?«

»Tal ikke saa, Broder Halvor«, udbrød den syge
og rejste sig med et lysende Blik fra de dybe
Øjenhuler; »jeg har jo min inderlige Kærlighed, jeg har
Mindet om dem, da de var smaa og trængte til mig
og hang ved mig, jeg har Træet her udenfor, hvor
Jørgen med sin Tollekniv ridsede mit Navn, S. M.;
han troede, at jeg hed »Søde Mo’er«, den kære
Dreng! Det staar der endnu at læse; jeg kan se det
i Barken herfra, hvor jeg ligger. — Olaug, som du
kalder et Skændselsbarn, er min Alderdoms Støtte,
en brav og kærlig Pige; i hende finder jeg lidt igen
af alle tre Børn. — Tro mig, gode Halvor, den lever
ikke sit Liv forgæves, som lever det for andre. — —
Det var heller ikke for at tale om mig«, vedblev den
syge og sank tilbage i Puderne, »at jeg bad dig
komme herover. Det var om dig selv, jeg vilde tale.
Din Hustru, Mari, var heroppe i Gaar«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorneat/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free