Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Norges Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
»Nu vel, saa fik Manden jo Fred«, sagde Bjørnstad.
»Fred? — Kirkeklokken ringede ikke over hans
Grav«.
Mari drog Hovedtørklædet tættere om sit taare
vædede Ansigt, gik hen til Arnestedet og kastede nyt
Ved paa liden; det ulmede rødt, hver Gang Frost
vinden fo’r pibende ned gennem Skorstenen og lettede
de hvide Flager af Birketræsasken.
Der blev stille i Stuen, Bjørnstads sammendragne
Bryn glattedes, medens han skottede hen til Hustruens
bøjede Skikkelse. Han traadte hen til hende og greb
hendes Haand.
»Stakkels Mari, vi to er blevet gamle i vore Kampe.
Da vi var unge, troede ogsaa jeg paa det gode og
retfærdige. Den Sag var min; den viede jeg mit Liv.
Siden har jeg blot lært, at Smaafolk lefler for Mag
ten, — og hvad der er værre — at de mægtige lefler
for deres Modstandere og sparker til deres egne, de
stakkels Faar, der ærbødig krummer Ryg og stirrer
sig blinde paa Overmagten. Kom i Morgen Danne
kongen herop og bød mig min Ret, nu tog jeg den
ikke længer. Lad dem blive for sig dernede og lad
mig beholde mit Fjeld; her er jeg forskaanet for det
forhadte Syn at se Taaberne danse for Raadsherrer
nes Piskesmæld. Her er jeg Herre«.
»Hvor længe? Du er snart fredløs paa dit Fjeld«,
gentog Mari og vred sine Hænder. »Nu gaar den
haarde Spaadom i Opfyldelse, som Kvinden engang
spaaede dig, at du vilde volde Død og først sejre
i Døden«.
»Jeg vælger Døden og Sejr for Livet i Nederlag«.
»Tænker du da siet aldrig paa mig og vor Søn?«
Bjørnstad vandrede frem og tilbage med Storm
skridt.
Carit Etlar: Bjorneæt. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>