- Project Runeberg -  Bjørneæt : nationalhistorisk Roman /
50

(1898) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen, Gudmund Hentze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Norges Søn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

50
»Ja vist, jeg er Landsfj enden, Lovbryderen, Volds
manden, dog er jeg mit Lands Elsker. Aldrig har
nogen Mand knælet for sin tilbedte med større An
dagt end jeg for vort klippebrudne, furuklædte Norge,
aldrig har en Kvinde bøjet sig mod sin Husbond,
aldrig en Moder knælet for sit Barns Vugge med
større Selvopofrelsesbegær end jeg for dette sten
haarde, underkuede Land, der slænger min Kærlig
hed fra sig med Voldsherrens Haan, og som truer
sin Søn med Undlivelse i Vanære. — Ser du, det
er din Halvor, Kvinde, din haarde, barske Halvor,
som du skælver for og dog vogter med dine trofaste
Kvindeøjne, der nu skinner mig i Møde dobbelt kære
gennem Sorgens Rynker. — Tro blot paa mig, lille
Mari, tro blindt paa mig endnu en kort Stund. Maa
ske alt endnu kan bedre sig for os to, snarere end
du i Aften tror«.
Han slyngede Armen om sin Hustrus Skulder,
knugede hende heftigt mod sit Bryst og forlod
Stuen.
Mari blev siddende og stirrede mod Døren med
et forklaret Smil, saa mildt og hengivent, at Gen
skinnet deraf maatte dvæle paa hendes Læber, naar
hun engang stedtes til den evige Hvile. Det var for
hendes tavse og indesluttede Liv et af disse Øjeblikke,
der aldrig viskes ud, der bliver Hovedsummen af
vort Livs Indhold, et Facit, skrevet uudsletteligt paa
vort Regnebrædt.
Dette blide og taalmodige Sind havde aldrig ret
fattet Husbondens uforsonlige Karakter. Hun be
greb ikke, at han kunde leve for sin Kærlighed til
sit Fødeland og for sit Had til dets og sine egne
Undertrykkere, for Gengældelse af lidt Uret, der
gennem Aarene for hans Bevidsthed var blevet ens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorneat/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free