Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
saaledes endnu skæmet mod Fjendens Kugler. Nu
ventede de paa, hvad som skulde komme. En høj
tidelig, blød Stemning syntes at beherske Bjørnstad.
Han havde foldet Hænderne under Nakken og saa
opad mod de blinkende Stjerner.
»Lille Jørgen«, sagde han omsider; »hav Tak,
kære. I dette Øjeblik er jeg vist nærmere Gud end
nogen Sinde. Nu skal jeg skrifte for dig. Tak, du
lille Dreng, der saa op paa mig med dine blåa, tro
skyldige Øjne, frygtsomt og bedende, nåar jeg tug
tede dig for Retfærds Sag. Husker du: engang
drog du Huen af og bukkede efter Afstraffelsen?
Jeg slog dig aldrig siden. Jeg kender dig nu og
er. glad derover denne Nat, da der maaske bliver
løst op for mig og min Fjende. Gud signe Norge!
Gud holde sin Haand over Mari og Drengen og dig!
— Tror du ikke, jeg ved, at du som et Egern i
dette Nu kan redde dig«, vedblev han lidt efter,
»over paa Fyrren der, som luder over mit Tag, og
som jeg lod staa for din Skyld? Jeg saa dig som
Dreng mangen Gang svinge dig herover, nåar Mari
dernede lokkede dig med Sødsager og anden Slik
vorenhed. Men du bliver denne Nat hos mig, min
Gut, du flygter ikke; det er min Stolthed: en god
Nordmand bliver hos mig«.
»Tak for Bankene, Morbror, allermest Tak for
Bankene!« hviskede han og listede famlende sin
Haand ind i Bjørnstads.
»Dette her er stort, det er rent ud sagt livsaligt!«
udbrød den ensomme Mand, slåp Bøssen og aabnede
Armene, som cm han favnede Himlen. »Jeg tak
ker dig ogsaa, algode Gud, for Bankene jeg fik —
de lærte mig at søge mod dig, det har jeg aldrig
kunnet takke for før«.
Carit Etlar : Bjørneset. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
