Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Han tav.
»Ser du Aftenstjernen deroppe?« vedblev han
lidt efter. »Den lyste over min Sorg og min Glæde
mangen en Kvæld, mest dog i Sorg. Aldrig synes
jeg, Solens Straaler har skinnet klarere over de
menneskelige Loves nøgne Grusomhed end Stjernen
deroppe i Aften i Evighedens Glans, Loven, forgre
net ud i dens mindste Smaalighed lige fra Hersker
magten af Guds Naade, Vilkaarligheden, Standsret
tigheder, Herren og Trællen, Dommer og Raad i
skøn Forening, hele denne uopløselige Urede af
Voldtægt; jeg ser det hele i al dets Gyselighed.
Alle mine Dages Lys var blegt; men dette i Aften
er rødt inden i mig. Jeg græd Blod; nu føler jeg
Solblodet i mig. — Lille Jørgen, sig dem alle og
Mari, at den Dag, jeg ser mit sidste Blod flyde,
faar jeg Fred; norsk Blod flyder da for Norges Fri
hed. Velsignet den Kugle, som fælder mig. — Det
er, som om jeg havde Festklæderne paa i Aften, —
norske Nationaldragten!«
Han tav. Der glinsede noget vaadt i hans Øjen
kroge; men det var sikkerlig ingen Taarer. Jørgen
laa forcverbøjet og saa ind i Bjørnstads Ansigt.
»Du taler sært, Morbror«, hviskede han; »det
er, som om jeg hører min Violin skrige inde i
fremmede Skove og ingen andre Steder. — Jeg
holder saa meget af dig; jeg synes, jeg er din
egen Søri".
»Norges Søn«, svarede Bjørnstad. — »Nu nok
med den Tale. — Stakkels Mari dernede! Hjertet
skælver i hende for mig; men Svensken gør ikke
hende noget: der er Ridderlighed i det Folkefærd.
— Jeg beundrer Krigerhelten Carl; det er et Mand
folk, han!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
