Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Jørgen rej ste sig halvt, slog Armen om Morbro
derens Skulder og drog ham til sig.
»Lad os nu bede en Bøn«, sagde han sagte.
»Hvem ved, hvad dette her kan blive tik.
De to Mænd tog Huerne i Hænderne; deres Læ
ber bevægede sig.
Lidt efter hørte de Larm nedenunder. Svenskerne
var trængt op paa Loftet og undersøgte samme.
Bjørnstad kom nyt Fængkrudt paa sin Bøsse. Jør
gen sad oven paa Loftslugen for at give den større
Vægt. Nordlyset steg og sank og gav Billedet et
forøget vildt og romantisk Skær.
»Giv jer med det gode!« lød pludselig en Stemme
i Nærheden af de belejrede; en Skoggerlatter led
sagede Ordene.
Jørgen vendte sig. Over Husets brede Skorsten
ragede to svenske Soldater i Vejret; deres Musket
løb blinkede i Maanens Lys.
»For Guds Skyld, Morbror«, hviskede Jørgen;
»lad mig raade. De Mandfolk har Ret; de maa ta
ges med det gode«.
Bjørnstads Finger hvilede paa Aftrækkeren, be
redt til at give lid.
»Sikke noget Snyderi!« vedblev Jørgen henvendt
til Svenskerne. »Vel har jeg hørt, at Kong Carls
gossar gik i Støv og Røg; men jeg har aldrig hørt,
at de sværtede sig i sodede Skorstene for at komme
bag paa ærlige Fjender«.
»Kast Vaabnene!« befalede Vagtmester Erikson.
»Endnu er I da kun to!« mente Jørgen.
»Her er et Par til!« lød et Brøl fra Tagmønnin
gen. Et Brag ledsagede Ordene; Træflagerne, som
dannede Tåget, splittedes; svenske Soldater og Mu
sketløb kom til Syne i Aabningen.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
