Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Tåget med vore Sabler, saa sparer vi Krudtet og
har nek saa megen Fornøjelse af at pirke lidt ved
dem, inden de vil til at hoppe«.
»Ikke saa ilde«, sagde Vagtmesteren. »Det er
to slemme Misdædere, vore Kammeraters Blod raa
ber om mandhaftig Hævn«.
Under øredøvende Jubel slog Soldaterne Kreds
om Fangerne.
Jørgen stod rolig ved Bjørnstads Side; han syn
tes at lytte med spændt Opmærksomhed ud mod
Skoven.
»Nu vel!« sagde han til Vagtmesteren. »Lige
saa gerne springe i Døden som krybe i den. Blot
maa I, strenge Hr. Officer, tilstede en døende hans
sidste Bøn. I formene mig ikke endnu en Gang
at spille den Vise, som ieg spillede for Kong Carl
efter Slaget ved Pultava?«
»Ikke det skulde være en Løgn for at knibe Li
vet?« spurgte Vagtmesteren haanligt.
»Han spillet for Kong Carl ved Pultava?« raabte
Trompeter Månsson og stillede sig frem foran Jør
gen, idet han rev Trompeten fra Siden. »Denne
her spillede jeg for vor Konge, da han kørte fra
Slaget, og aldrig saa du herligere Helte end Sven
skerne i Nederlaget!«
Han såtte Instrumentet til Munden og blæste de
første Strofer af den svenske Fanemarch. Tonerne
lød haarde og skingrende gennem Natten.
Jørgen trak foragtelig paa Skulderen.
»Gav Kong Carl dig ogsaa sit Billede at nære
for den Musik?« spurgte han, drog en Medaillon
frem fra Brystet og holdt den højt i Vejret. »Du
spiller jo falsk og trakterer dit Instrument som en
Slagter«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
