Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Bakkesund, som paa det Sted er omtrent 300 Meter
bredt. Stedet bærer endnu Navnet »Klokkersengen«
og fremvises som en af Egnens Seværdigheder. I vore
Dage tilhører denne Gaard en dannet og belæst
Bonde, Mathis Bakke, hvis Slægt har ejet Stedet
siden Klokkerens Død. Eftersom Gaarden ligger
nær ved Grænsen, blev den i alle Svenskekrige be
søgt af Fjenden.
Svendsen Bakke sad denne Morgen med Bøssen
ved Fod og saa frem for sig i Taagerne, der jog
hinanden i Dalen. Her ventede han nu i offerglad
Kærlighed til sit Land. Han havde gjort sit Livs
Regnestykke op og var i Fred med sig seiv. I Dag
sad han her i fuld Livskraft, beredt til i Morgen at
træde ind i Evigheden. Hjemme i Stuen groede
hans Sønner i Vejret, det unge Norge, omgivet af
en kløgtig Moders Røgt — hvad Magt laa der nu
paa hans Liv, dersom han kunde gavne sit Land?
Han var det gamle Træ, der havde saaet sin Sæd,
rede til at falde for Øksen.
Bakke var i Dag iført en islandsk Trøje, et Læ
derbælte om Livet, i hvilket stak en Pistol og en
lang Tollekniv i udskaaret Træskede,
Nede i Dalkløften lød endnu Ulvenes Tuden.
I hine Dage strakte uigennemtrængelige Skove sig
over de skønne Bakkedrag. Her levede endnu Vild
tet i frodige Flokke og gjorde Vintervejene usikre
ved højlys Dag, nåar Frost og Sne gjorde Føden
knap. Solen steg op over Ildsletten, Hundreder af
bredkronede Fyrretræer og Graner, som i tidligere
Aarhundreder havde været Vidne til Svenskernes
hyppige Indfald i Landet, strakte deres rødbarkede
Grene ud over Jorden; den stigende Sol mægtede
næppe at trænge gennem deres Fletværk. Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
