Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Steder stod Træerne længere fra hverandre og dan
nede luftige Perspektiver udåd mod de blåa Taa
ger, der fanger Fantasien og leder den ind til endnu
vildsommere Egne i Skovenes Dyb.
Der lød knirkende Skridt over Fjeldstien, og
Halvor kom til Syne, han bar en vældig Kiste i
Remme over Ryggen, i Bæltet stak en mægtig Ryt
terpistol, et Krigsbytte fra den sidste blodige Nat,
dens skinnende Skaft og Løb røbede, at den nylig
havde været Genstand for en kærlig Oppudsning.
Desuden bar han et Horn i en Snor over Skulderen.
»Godt, at du kommer inden berammet Mødetid«,
sagde Klokkeren og rejste sig.
»Jeg er saa bedrøvet, Morbror«, sagde Halvor
og rystede Byrden af sig. »Jeg troede ikke, der i
Verden var saa tung en Sorg at bære«.
»Er der noget i Vejen hjemme?« spurgte Svend
sen Bakke.
»Aah nej«, svarede Halvor; »Far og Mor er flyt
tet over i Moster Ulles Hytte, desformedelst Sven
skerne har skamferet hele vort Hus, Ruderne er
knust, Møblerne maset, og ingen af Bysfolket eller
Naboerne vil hjælpe os at sætte det sammen igen,
for nu er Far jo fredløs«.
»Hvordan er det med din Mor?« spurgte Klok
keren.
»Mor ligger syg i Moster Ulles Seng; Mor er jo
kun en Kvinde og saa svag og god. Du tror det
ikke, men hun græd ogsaa over de faldne Svenskere,
der blev baaret ud af vort Hus i Morges!«
»Naar vi i Nat kommer hjem fra Colbjørnsens
Ærinde i Svenskelejren, saa flytter vi dine Forældre
ned til mig paa Bakke«, sagde Klokkeren; »i mit
Hus er de fredlyste«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
