Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et falsk Signal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Omkvædet istemmedes af de omkringliggende,
der havde klumpet sig sammen i Dynger og under
Latter og Eder skiftedes til at ligge øverst.
Ved den sidste Vagtild knugede Halvor Klokke
rens Haand og hviskede:
»Jeg var lige ved det, Morbror; men jeg kunde
ikke gøre for det; min Haand blev lige som lam, da
jeg vilde til at spænde Pistolen«.
»Kongemordere har ikke blivende Sted paa Jor
den«, sagde Bakke.
»Men i Himmelen! — De vilde synge mit Navn
i alle Dale, over alle Fjelde lige til Ishavet, om jeg
havde reddet mit Land og skudt ham«, klagede Hal
vor. »Jeg kunde ikke, Morbror, jeg kunde, skam
file mig, ikke! Der var noget, som krammede Kraf
ten af mine egne Fingre — nu kunde jeg have været
den største Helt i hele Norges Land«.
Halvor rev Huen af og stampede paa den i af
mægtig Sorg.
»Hør, Morbror, hvorfor kunde jeg ikke, hvad var
det, som slog min højre Tommeltot i det livsalige
Øjeblik?«
»Du var vel fejg«, svarede Bakke.
»Fejg — jeg?« raabte Drengen og fo’r i Vejret,
en levende Protest mod Morbroderens Ytring.
»Naa, ja, saa var det vel Guds Haand«, gen
mælede Klokkeren. »Dersom du havde dræbt Kong
Carl, hængte de dig nu i den højeste Gran, og jeg
maatte gaa hjem og melde din Død til dine For
ældre, som betroede mig deres eneste Søn og
dyreste Eje«.
»Lige meget!« sagde Halvor og rej ste sit lyskrøl
lede Hoved i Nattevinden. »Lige meget, Morbror!
Saa havde jeg nu været en af Norges bedste Sønner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
