Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et falsk Signal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
og Olaug! — Ak, jeg vil fortrydc alle mine Dage, at
jeg ikke skød«.
Idet de kom forbi den sidste Lejrpost, saa Bakke
Daniel staa og tale med Vagtmester Erikson; han
slog ud méd Armene og pegede op mod Kongens
Hytte, der endnu lyste oppe i Fjeldet. Klokkeren
fremskyndede uvilkaarlig sine Skridt og drog Hal
vor efter sig,
»Vi har endnu en Gerning at forrette, inden vi
forlader Svenskerne«, sagde Ole Bakke og gik bort
fra Hovedvejen ind i Skovtykningén. De nærmede
sig ad Omveje atter Lejrens Yderkreds, hvor Vogn
parken og Hestene fandtes, bevogtet af enkelte
Skildvagter. Klokkeren gjorde et Tegn til Halvor,
krøb forsigtig fra Træernes Slagskygge om bag
den bageste Vogn og sneg sig ind mod Vogn
parkens Midte, hvor Rustvogne stod ladede med
Korn, Hø og Proviant. Halvor fulgte Morbrode
ren som en Skygge uden at spørge, først da han
saa Svendsen Bakke krybe ind mellem Hjulene paa
den første Vogn, sagte slaa lid af sit Fyrstaal
og holde den brændende Lunte op i Høet, begreb
han Hensigten, i næste Nu gjorde han ligesaa
og stak lid paa de nærmeste Vognladninger. En
kvalmende Røg steg i Vej ret, et Alarmskrig lød, et
Skud knaldede uden at forstyrre Svendsen, der kold
blodig nærmede sig den yderste Vogn med den
brændende Lunte. Først da Høet fængede, forsvandt
han og Halvor imellem Træerne og ilede tilbage
mod Hovedvejen, hvor de roligt fortsatte deres
Vandring med Kramkisterne paa Nakken, som om
intet var forefaldet.
Idet de forlod Skovtykningén, bredte en vid
Slette sig foran dem; den alfare Vej bugtede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
