Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et falsk Signal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
sig ned foran Aabningen og kaldte med sagte Stem
me: »Halvor!«
Intet Svar lød. Klokkeren — det var ham —
sank i Knæ og støttede Hovedet mod Stenen.
»Gud tilgive mig min Synd, at jeg forlod Dren
gen*, hviskede han sønderknust. »Mari, stakkels,
lille Mari, som stolede paa mig«.
Et uredt og krøllet Hoved kom til Syne i Klippe
spalten; et frejdigt Smil spillede om dets Læber.
Halvor krøb frem, lyslevende og velbeholden, og
såtte sit Instrument for Munden, som for at udsende
en jublende Fanfare over Stenørkenen.
Klokkeren havde rejst sig og stirrede paa ham
med et Blik, der kæmpede mellem Tvivl og Hen
rykkelse.
>Du lever!« udbrød han og greb Hornet.
»Herre Jemini!« udbrød Halvor; »hele tre Flæn
ger! Se, hvor det Skarnstøj har prikket i Kræm
mervarerne!«
Han holdt sin Bylt i Vejret og gjorde et Par
Himmelspræt fra Hallingdansen i livsalig Glæde
over den underfulde Redning, kastede Bylten i Vej
ret og fangede den igen.
Klokkeren stod tavs med foldede Hænder; hans
Læber bevægede sig i stille Bøn.
Halvor saa Liget af Rytteren, som Bakke havde
skudt af Hesten. Et Udtryk af Skadefryd gled over
Drengens Ansigt, medens han nærmede sig den døde.
Manden laa paa Ryggen; Ansigtstrækkene var
fordrejede, Munden stod aaben.
»Du gaber efter vores Jord, Svensker!« udbrød
han. »Gab kun. Ulvene vil mætte sig i Nat ved
dit Lig. Du kommer ikke til at hvile under
norsk Jord«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
