Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et falsk Signal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Klokkeren nærmede sig, slog Korsets Tegn over
den faldne og stak hans Sværd i Jorden som Mærke
for hans Kammerater. Derefter bredte han sine
Arme ud mod Halvor, mens Taarerne løb ned over
hans Kinder.
»Kom til mit Bryst, min flinke Redningsmand!
Lad mig føle paa dig. Jeg saa dem jo stikke Kaar
derne herind og hørte Skuddet«.
Halvor styrte de sig i Morbroderens Arme.
»Tre Can£e, Morbror, tre Gange!« Han frem
viste sin Bylt som Trofæ og strøg kærtegnende
Haanden over de dybe Flænger. »Er jeg saa
fejg, Morbror?« spurgte han skælmsk og lagde
Hcvedet tilbage.
Klokkeren knugede Halvor fastere til sit Bryst
og hv’skede:
»Min norske Gut, — vor tapre, norske Gut!«
L; dt efter rev Halver sig løs og raabte:
»Vi snød (’em alligevel! — Faar jeg saa i Aften
den varme M’ød med Honning og brav mange Æg
i, ?<~m I lovede mig, dengang vi heppede af Sted
fer Svensken c^erherne?»
»Du b’iver Vestemt General og blæser vrre Fen
der baglæns over hele Lirien«, sagde Klokkeren.
»Ja. Fanden i Vold ned i deres eget Rige og et
godt StykVe til, det gør vi!« forsikrede Halvor, me
dens Klokkeren cg han ilsomt fortsatte deres Vej
nedad mod Frederikshald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
