Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ole Svendsens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
udbredt over han, som paavirkede den kraftige og
ellers lunerige Foged.
»Ja, alting i Livet er ikke Spøg«, sagde Smedt.
»Se, Fyrretræet derhenne med den store Allonge
paryk, det burde være vort Forbillede; der staar
den, rød og kne] sende, og ler ad det hele«.
»I Morgen sejler det maaske som Mastetræ,
derude paa de fremmede Have«, svarede Klok
keren betydningsiuldt. »Ingen ved, hvad næste
Time bringer, lad os derfor bruge denne efter
bedste Formue«.
»Ja, aah ja!« sagde Fogden dybsindig; »i Dag
mig, i Morgen dig og i Overmorgen sig«.
»I Nat stod Døden ved min Hovedpude«, ved
blev Klokkeren. »Lad være, det er en sygelig Ind
bildning; der stod den, og dens Haand groede og
groede; til sidst laa den over mig, men dens Finger
ender krummede sig ned i min Hustrus Bryst. Der
for knælede jeg i Dag ved Døbefonten, som ind
viede vore Sønner til Liv i Vorherre, og bad, om
denne Kalk maatte blive tåget fra hende og Børnene.
Dog ved jeg trøstig, at dersom mit Liv skal gives
hen for vor gode Sag, da gror der nyt Liv og ny
Kærlighed op om hende«.
»Ret sagt, Klokker«, sagde den bedagede Foged
og sendte ham et skarpt Blik under de kraftige
Bryn. »Skulde der times dig noget dødeligt, hvad
der for Resten ogsaa kan hænde mig, ja, saa kan
du vente af mig, hvad jeg venter af dig; vore Børn
bliver Brødre og Søstre og skal dele lige Kaar i
vore Hjerter«.
Fogden talte med den Myndighed, der uden
Tvivl skrev sig fra den betydelige Rolle, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>