Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ole Svendsens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
broderens kraftfulde Livsbillede intet tilfælles med
Død og Tilintstgørelse.
Se, det var derovre bag Fjeldskrænten, at Mor
broderen, Jørgen og han for nogle Dage siden havde
haft den kostelige Spas med en Trop fjendtlige Ryt
tere, som sprængte frem mod deres Baghold,
»Blæs, Hile Halvor, og lad dem fornemme, at vi
er her«, havde Bakke sagt. Og Halvor var sprun
gen frem paa Pynten med Hornet for Munden og
blæste til Angreb, saa Rytterne gjorde omkring og
var som blæste af Vejen med det samme. — Det
voksende Dagslys lagde et rosenrødt Skær over
Klippens Top, mens Toget drog forbi.
Og Dagslyset steg frem, Nattens sidste Ulvehyl
døde hen i Skoven, Morgentaagen bølgede bort
mellem Granerne, det blaalige Dække gled til Side
ever Egnen, den blåa Himmel, de hvide Skyer, alt
hilste det vaagnende Liv velkommen. De enkelte
vejfarendes glade Tilraa.b forstummede cg blev
til Klager, da de fik Øje paa deres Klokkers
afsjælede Legeme.
Halvor gik Iremad uden at se eller høre. Der
nede bag Fjeldet til venstre havde det blusset ly
stigt forgangen Nat — hu hej! — Fjendens Korn
cg Høforraad, som de om Dagen havde tvunget
Bønderne til at køre sammen, gik op i Luer, og
Bakke stod midt i Røgen og antændte den sidste
Rustvogn, mens Skuddene knaldede, og Trommen
kaldte til Vaaben.
Og forrige Nat! Var Morbroderens Liv kun red
det, da de var ude som Bissékræmmere, for ynkelig
at omkomme her? En vild, übændig Hulken brød
frem fra Halvors Bryst. — Og saa derhenne i Id
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
