Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ole Svendsens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Kirke, Salmen, Klokkerens dybe, bløde Stemme
havde sunget som et Farvel til Jorden, og det sid
ste Vers, der lød til ham alene med Morbroderens
alvorsfulde Blik dybt i hans:
»0, hjælp os, Gud Fader, o, hjælp os, Guds Søn,
saa glade vort Løb vi fuldende;
Gud Helligaand, himmelske Trøster i Løn,
lad Kærlighedsluerne brænde,
at vi kan med Lyst
og Mod udi Bryst
saa kæmpe, at Kronen vi vinde
Nu havde Klckkeren vundet.
Efterhaanden som Toget nærmede sig Frede
rikshald, sluttede flere og flere sig dertil. Da det
naaede Rishaven uden for Staden, fulgte flere Hun
drede af Egnens Folk. Der var ingen Glæde over
Sejren; nu saas det, hvor æret og elsket Ole Svend
sen havde været; stærke Mænd sørgede, Kvinderne
klagede som over en nær og afholdt Slægtning.
Peder Colbjørnsen stod ved Indgangen til Ris
haven og modtog Toget. Han traadte hen til Li
get, alvorsfuld og tavs, og saa sørgmodig ind i
Ole Bakkes halvaabne Øjne, der syntes at besvare
hans Blik. Saa greb Colbjørnsen Korpsets Fane
og sænkede den over den døde. Morgensolen gød
sit Lys som en Glorie over Baaren; Mængdens
Hjerte strømmede over; det lød som et Folks Hul
ken over Pladsen.
Den tredie Paaskedags Morgen hørtes den dæm
pede Lyd af floromvundne Trommer over Idsletten.
Efter Trommeslagerne fulgte Sørgemusikken, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
