Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ole Svendsens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
kom Colbjørnsens frivillige Korps i fuldt Gevær.
Peder Colbjørnsen gik nærmest Kisten med dragen
Kaarde; efter ham fulgte den dødes nærmeste Slægt
og Venner.
Saaledes gik Ole Bakkes Hustrus Drøm i Opfyl
delse. Mandens Lig blev baaret forbi deres Hjem;
Vinduerne var tilhyllede, Døren lukket.
Da Følget kom ind i Kirken, blev der sat Vagt
ud overalt, de yderste til Hest, samt ti Mand paa
Kirkegaarden og to foran Indgangsdøren, fordi den
svenske Grænse var nær og Idfjorden tilfrossen.
Hver Mand tog sin Flint med i Kirken, medens Ka
pellanen, Hr. Stabel, holdt Ligprædiken og beviste,
hvor vel den dør, som dør for sit Fædreland.
Der var stille i den gamle Kirke. I det Øjeblik,
Ligbærerne nærmede sig for at løfte Kisten, traadte
en sørgeklædt Kvinde hen. for Hovedenden. Et lig
blegt Ansigt kom til Syne inden for det sorte Uld
klæde. Hun stirrede paa Laaget, som om hendes
Blik saa tværs igennem Træet, løftede saa begge
Arme mod Himlen cg udbrød med en Stemme, der
skælvede og bævede, men forstodes af alle:
»Det hører du, dyrebare Husbond i din Him
mel: havde jeg ti Sønner, skulde ieg gladelig se
dem drage ud og falde for vort Fædreland, som
du gav dit Blod!« De andre greb den segnende
Kvinde i deres Arme, da Kisten sænkedes ude i
Graven, og to Geværsalver lød hen derover i den
stille Paaskemorgen.
En af Norges gode Sønner var stedet til Hvile,
men Mindet om Ole Svendsen Bakke lever endnu;
om ham siges i Folkemunde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
