Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Colbjørnsens »Brogede Karle«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
spicere sine Patrcuilleposter, udstillede i Kreds
uden om Staden.
Øst for Frederikshald paa Bjørnstads Hede kom
han til et fattigt Træhus, hvor et Stykke skævt
Glas i Væggen erstattede Ruden, og hvor alt røbede
den dybeste Nød og Armod. Colbjørnsen standsede
sin Hest og bankede med Skaftet af sin Ridepisk
paa Dørlaaget.
En Mand kom til Syne i Aabningen, og ude af
sig seiv af Glæde ved at se Colbjørnsen i den hvid
koftede, danske Uniform i Stedet for Svenskens gule
og blåa, sprang han midt ud paa Vejen og greb
Hestens Bidsel.
»I Herrens Navn, kom indenfor, I er jo vaad,
og Hesten stønner, saa træt er den; træd ind i min
ringe Hytte og gør den stor!« bad Manden.
Colbjørnsen trak Tømmen til sig.
»Jeg har i Nat vigtige Ting at varetage og
ønsker blot at høre, hvad I har set til Svensken
i Aftes«.
«Svensken var her og tog vor Ged, da Solen
gik ned, men betalte den. Han talede vakkert for
sig og lovede os et nyt Hus, nåar han først var
kommet til Regimentet. Vi lod ham snakke og
tav dertil. — Giv mig i det mindste Lov til at
snige mig gennem hans Forposter, mens I hviler
ud i Hytten. Jeg er her igen om en Time med
fuld Besked«.
Colbjørnsen rystede paa Hovedet.
»Saa lad mig løbe foran jer Hest for at være
jer til Nytte undervejs«, bad Manden.
Mens han italte, kom hans Kone ud, og Col
bjørnsen bemærkede, at begge kærtegnede hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
