Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Colbjørnsens »Brogede Karle«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Hest, klappede den paa Mulen og gav den gode
Navne, alt mens de løste Milerne og ivrigt stoppede
det ene Stykke Brød efter det andet ind mellem
dens Tænder.
Colbjørnsen bekendte senere, at han, skønt
haardfør Soldat, havde ondt ved at beherske en
pludselig og overvældende Følelse af Lykke og Be
vægelse ved at se disse fattige Folk, der næppe seiv
havde det tørre Brød i deres faldefærdige Rønne,
liste sig til at stoppe deres Føde i Munden paa hans
forkomne Hest, siden de ikke paa anden Maade
kunde være ham til Nytte.
Lidt længere fremme paa samme Ridt forbav
sedes Colbjørnsen ved i Morgendæmringen at se
en Bonde ligge udstrakt paa Mosegrunden ved
Siden af Vejen med Øret trykket lyttende mod
Jorden/
Colbjørnsen standsede og spurgte, hvad Man
den bestilte.
Han svarede: »Det er forfærdeligt at høre de
svenske Ryttere galopere omkring paa alle vore
norske Veje«.
Colbjørnsen sprang af Hesten og hørte sagte,
fjerne Drøn, som Bonden bedre forstod, efter at
han saa længe havde benyttet denne Telefon.
Paa hvert Bjerg og hver Bakkekam stod alle
Nætter Mænd og Kvinder, stirrende og lyttende
angstfulde og bævende, og alle erkendte de senere,
at det var skønne og lykkelige Timer, skønne, fordi
saa meget af det ædleste og bedste i Mennesket
kom til saa fyldigt et Udtryk, lykkelige, fordi de
skænkede Livet et saa rigt og bevæget Indhold, at
Timerne blev mere vægtige end senere lange Aar,
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
