Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stormuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Svensken bryder ind. Gud bevares, de er jo tapre
Fædrelandshelte! Og hvad faar saa de rare Fyre
for det? De risikerer at blive Krøblinger for Re
sten af deres Dage, forstaar I, sultne og tiggefær
dige. Saa træder den brave Daniel frem og siger
højmodigt: »Se, alle disse Skatte har jeg reddet ved
min Manddom og Konduite«. Ejerne lægger deres
Hænder signende sammen.og betaler saa rundeligt
i Findeløn, at vi Stakler ikke behøver at slide mere
i Nød og Usselhed. — Naada — kalder I det
fer Tyvekoster?«
Under denne Forklaring bar Daniel Godset op
mod Hytten og stuvede det sammen i Gedens
Bræddeskur.
»Saa snart Colbjørnsens Kundskabsmænd brin
ger tiliorladelig Underretning om Svenskestormen,
saa flytter Søster Ulle ogsaa det bedste af sin Pa
trons Ejendele herover«, vedblev Daniel. »Det er
jo en Himmerigs Tilskikkelse, at vi har en saa nær
Slægtning her i Sikkerhed paa den svenske Kyst;
vi tænkte først paa at flytte Sagerne op i Motters
Hytte; men der bor jo Morbror Bjørnstad, som kun
gør os Skam og Ulykker«,
»Bjørnstad!« hviskede Fiskeren med skælvende
Læber. »Bjørnstad!« gentog han hæst og løftede
sine knyttede Hænder. »Hans og min Regnskabs
dag vil komme — den kommer — Øje for Øje,
Tand for Tand i hans blødende Hjerte! Jeg
skal se dig styrte i Støvet, knæle og trygle, som
min Søn tryglede for din Fod, uden at finde
Barmhjertighed!«
»Ja vist, I kan jo tale med om Bjørnstads Kra
kilskhed«, vedblev Daniel ligegyldig, medens han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
