Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stormuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
skrev ned i sin Regnskabsbog. »Syv Kobberkedler,
to delikate Sølvlysestager, 5 enebærrøgede Skinker
— de kunde være haardere røget, Hile Madam
Terkel —, 3 Pelsfrakker — vil man se til de
Snydere; der er gaaet Møl i dem! — Ja vist, Bjørn
stad drev jer jo i Landflygtighed, saa ingen aner,
I lever herovre som Fisker. Det var nok jeres
yngste Søn Halvor, den Gavstrik, der begik Kasse
svig i Frederikshald; saa gik han til Morbror Bjørn
stad om Hjælp for ikke at bringe Skændsel over
jeres gråa Håar; men der kom han til den rette.
Morbror skældte ham Hæder og Ære fra, og saa
gik jeres Dreng hen og undlivede sig seiv i Tiste
elven med Skam og Vanære; og jeres ældste Søn
var nok ogsaa druknet her uden for Skæret i For
vejen. — Tre Pakker Klipfisk, en Tønde saltet
Graabeinsild, prima Vare, — ja, I kan have Grund
til at strø Buksbom herinde. Men sikken en Søn,
i nu har faaet tii at bjerge Føden til jer, en rigtig
brav Søn, der arver Hytten, nåar I engang gaar
heden. — Og glem ikke i Tide at sige mig, hvor
1 gemmer Spareskillingerne, for de siger, at I har
butlet retskaffen sammen i mange Aar, — sikken
en stenrig, gammel Stormugle — dikkedik!«
Daniel stak Fiskeren spøgefuldt i Siden med sin
Tommelfinger og smilede kærligt.
»Min ældste døde i sit Kald — den yngste har
bødet for sit Fald — derude hos dem vil jeg søge
hjem«, sagde Fiskeren og pegede ud mod det
mørknende Hav. »Mine egne er borte, jeg har in
gen Familie«.
Der var en egen forstenet Ro over hans
rynkede Skikkelse, medens han stod paa Pyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
