Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
meste Timer endnu bringe hende betydningsfulde
Tildragelser. Det var, som om hendes Skæbne, der
længe havde ligget i Dvale deroppe i Skovbunden,
medens Dagene gled hen saa lige i Indhold, nu
pludselig rulledes op, taarnede hendes Livs Hc
vedbegivenheder i Ve] ret, medens det store Folke
drama, der udspilledes rundt om hende, indvævede
hendes enkle Livstraad i sine store Ootrin, saa at
de kommende Aar bestandig bevarede Gløden deraf,
et rigere bevæget Sjæleliv, oppe i hendes Fjeldegns
Ensomhed.
»Det er mig, 01aug«, lød pludselig Halvors
dæmpede Stemme nede fra Bryggen. Hans Hoved
kom til Syne over Muren, blussende af Ophidselse
og Begejstring.
»Jeg er Peder Colbjørnsens Udsending, ogsaa
hans Broders«, vedblev han aandeløst. »Jeg skal
stikke lid paa Staden, forstaar du? Vi skal nu
for Alvor til at rygd Svensken ud, brænde ham op
soillevende, lukke alle Gader for ham med sviende
Baal. Jeg har lagt en Himmerigs Plan, og du skal
hiælpe mig, Olavg. Hvad siger du? Vi to skal
redde Fædrelandet!«
Halvor var i Skiorteærmer for at bortlede
Fiendens Mistanke; inde paa sit blottede Bryst bar
han nogle Begkranse. Han fremtog to og rakte
Olaug dem.
»Hurtig — du kan nok liste dig hen til Hø
huset derhenne og stikke det i Brand? Jeg kaster
imens en anden Krans ind i Hans og Peder Col
biørnsens Gaarde, der staar to fyldte Tiæretønder
med Haandgranaler rundt om. De vil endelig begge,
at vi først stikker lid paa deres Gaarde, for at in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
