Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
gen skal sige dem paa, at de vilde spare deres eget,
Derefter lister du gennem Haverne hen til Walcks
Gaard og stikker ogsaa den i lys Lue. Saa gaar
du, som ingenting er sket, her tilbage under Hænge
pilen, til jeg kommer. — De har plyndret vore
Kældere; hele Byen futter nu af over deres Hove
der — sippedeja!«
Halvor styrtede sig med Liv og Lyst ind i
denne Bedrift; det var Hævn, det var Tilintet
gørelse af den forhadte Fjende. Olaug blev staa
ende ligbleg med lysende Øine. For hende var
ethvert Hjem en Helligdom; at tilintetgøre det,
seiv efter E]’erens Ønske, forekom hende en
Helligbrøde, der fyldte hende med Skræk og An
dagt. Hun sank i Knæ, bad en brændende Bøn;
saa gik hun til den fædrelandshistoriske Gerning
med fuld Forstaaelse af det storslaaede og gri
bende i dette ophøjede Øjeblik: en hel Stads
Indvaanere, fattige og rige, ofrede af egen Drift alt,
hvad de e: ede, for at værne deres Selvstændighed
mod fremmed Aag.
Olaug ilede over mod et stort Høhus, der strakte
sig ud bag den Wærnske Gaard. Hun slog lid bag
en Brændestabel. I næste Nu fængede Begkran
sen, og Høstænget slog ud i røde Luer mod
Broen. Derefter løb hun med en brændende Fyrre
spaan under Træerne over til Walcks Bygning,
stak lid i Begkransen og slængte den ind gennem
et ituslaaet Vindue, det tørre Tømmer fængede,
og Luerne slikkede med Lynets Fart op langs
Bræddevæggen.
Saaledes tændtes Frederikshalds Hædersfakkel
for aldrig senere at slukkes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
