Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Nordmanden bar den syge, der havde slynget Ar
men om hans Nakke, med en Ømhed som en Moder
sit Barn. Han talte beroligende og trøstende Ord,
medens Sveden sprang frem af hans egen Pande,
og hans Øjne flakkede rundt for at spejde efter
en Udvej af Ildhavet, indtil Baalet slog sammen
over dem begge,
Mamsel Jonassen, der vendte tilbage for at redde
Papegøjen af »Den forgyldte Nøgle«s brændende
Krostue, fandt sig pludselig indesluttet mellem
brændende Vægge. Hendes Angstskrig blev hørt.
Niels Ankers skæggede Vildmandsansigt kom for
nøjet til Syne midt i Røgskyerne.
»Tak for Skænken forgangen. Nu giver jeg
Mamsellen en anden igen«.
Dermed løftede han hende i sine Arme og bar
hende i Sikkerhed ned til Elven.
Som en fredelig Idyl midt i al denne menne
skelige Elendighed virkede et lille Stillelivsbillede
i en Hytte uden for Byen under Fæstningen. Her
stod Skipper Daniel foran en Spejlstump; en ny
siagtet Høne laa paa Bordet. Han indsmurte sit
Ansigt i dens varme Blod og skar imens nogle yn
kelige Grimasser; derefter indviklede han sit Ho
ved i et rødtærnet Tørklæde og sin venstre Arm i
en bloddryppende Bandage, haltede rundt paa Gul
vet og ytrede medlidende:
»Sikken dog de Asener har rakket lille Daniels
kønne Ansigt til! Det maa han have sig en ægte
Tokayer for fra Brasiliens varme Lande«.
Han hentede en gammel Vinflaske og såtte sig
saa til at skrive en Ansøgning til det danske Krigs
ministerium om Statsunderstøttelse »for det kære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
