Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Ved et underligt Skæbnetræf blev Olaug saa
ledes kaldet til at afbrænde det Hus, hvori Mo
deren nogle Timer tidligere havde indespærret
hende for at berøve hende Fremtid, Ære og
Lykke. Ved et andet besynderligt Tilfælde, der
kunde henregnes til en hævnende Retfærdigheds
Værk, blev det samme Kvistværelse, som Mo
deren nylig bestemte til Datterens Lykkes Grav,
nu hendes egen. Sidste Gang, nogen saa Ulle
Halvorsen, var, da hun ilede op i sin Lejlig
hed, endnu iført den blåa Taftes Dragt, for at
redde en eller anden værdifuld Genstand. Luerne
spærrede hende Tilbagegangen. Genboerne saa
hende vove det samme Spring ud paa det bræn
dende Tag som nylig Olaug for at genvinde Fri
heden. Moderen forsvandt i en Loftsluge og blev
aldrig set senere.
Da Klokken var syv, stod Frederikshald i lys Lue.
Fj enden opgav ethvert Slukningsarbej de. Trom
mehvirvler, Hornsignaler, Kommandoraab kaldte
Soldaterne sammen til Afmarch. I næste Nu
bredte Panikken sig i de uordnede Masser; Gy
derne blev Ildsvælg, Husene Brandfakler; Luerne
rejste sig i taarnhøje Flammesøjler, det bragede
og gnistrede, og ned over det glødende Ildgab
spyede Fæstningen Granater og Skraasække ind i
de tæt sammenpakkede Soldaterklynger. Det var
ikke længere en Kamp, det var et Myrderi uden
Naade og Frelse,
Midt i denne Trængsel saas dog endnu menne
skelige og ophøjede Træk. Den stærke Skomager
Kjeld kom ud af sin brændende Hytte med en
svensk saaret, der var betroet til hans Omsorg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
