Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mari Bjørnstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
derlig Uro over Mari. Hun vandrede rastløs om i
Huset. Hendes spinkle Skikkelse svandt ind; to
røde Pletter paa Kinderne røbede den Feber, som
fortærede hende; alene Øjnene blev større og mere
glansfulde; noget usædvanligt syntes at være i Gære.
Hun stod af og til, nåar hun troede sig übemærket,
henne ved Ruden og stirrede længselsfuldt op mod
den Stump mørke Himmel, der viste sig over Fjeld
skrænten. eUer him søgte over den gyntfende Bro
til Mor Ulles Hytte, hvor nu et nyt Par havde
hjemme, hvis Lykke ingen Historie har: Jørgen og
hans Hustru Olaug.
Saa var det en Aften i December, at Bjørnstad
uventet kom tidlig hjem fra sit Savbrug nede ved
Fossen. Han fandt sit Hus tomt, og da han traadte
ind i Sovekammeret, stod Kasser pakket og lukket
som til en forestaaende Reise. Han kaldte paa
sin Hustru, men fik intet Svar. Saa stillede han
sig bag de blomstrende Forhæng ved Ruden og
stirrede med et mørkt Blik over mod de unges Hus,
hvor frem- og tilbageilende Skygger foran Lyset i
Stuen røbede, at noget var oaa Færde. L’dt efter
gik Hyttedøren op, og tre Mænd. fulgt af Mari, be
gav sig over mod hans Hus. Mari lukkede Mæn
dene ind i Forstuen. Bjørnstad hørte Jørgen sige
til de andre:
»I to bliver nu staaende her i Mørket. Saa
snart Bjørnstad aiabner Døren udefra. kaster I jer
over ham, jeg svøber Tæppet om hans Hoved
og af Sted til Slæden! Saa bærer det vest paa,
alt hvad Remme og Kælke kan holde. I Mor
gen støder Mari og jeg til jer. — Nu henter jeg
Tøjet ned«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
