Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
ingen af os ud, mens Dragen puster os over med
sin Fraade af det tusindtungede Gab, blinder vort
Syn, hidser vort Blod, kvæler vort Aandedræt,
suger os til sig Tomme for Tomme, velbehagelig.
Det er af os, de stærke, han lever sig mægtig,
det er os, de modstandskraftige, der gaar over i
hans Væsen, bliver hans nye Nakkehvirvier, blot
paa en hel anden Maade, end vi i vor Ungdoms
rus og Overmod drømte om, og til sidst, nåar vort
Blod er drukket og vor Sjæl er flydt ud i Hand
ling, nåar vort Livs Hovedgerning som Sommerfug
len er flagret bort fra det fortærede Hylster for at
blive andres Eje, nåar vi seiv, vort Legeme, lig
ger hen som det knækkede Rør, nåar vi ende
lig begriber, at netop saaledes som det gik, maatte
det gaa, kun saaledes sker os fuld Ret, idet
vi lever op i vor Bedrift, bliver en sund Blod
draabe mere i det heles Aarer, medens Mid
gaardsormen vokser sig ung ved altid yngre Nak
kehvirvler, aldrig bliver gammel, mens den ruller
sine Ringe videre, bredere, pisker alt om sig i
Skum og Fraade, roder unge modstandslystne
frem, suger ny Kraft af disse nye, slænger det
ældste fra sig som overlevede, visne Haleled —
ja, mens det hele ringler fremad, fremad mod
Tidernes Evighed med de nyeste Stridsmænd
mellem Kløerne, saa lyster det Kæmpeslangen
stundom, nåar halve Sekler er svundet, at rode
et eller andet Skelet frem af Glemselen; saa er
dens Fagter anderledes, saa basker den med Ha
len, kaster sig i Støvet, pryder vort indfaldne
Bryst med Udmærkelser, sætter os til allersidst
i brede Stenkister og hugger vore Billeder uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>