Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † P. A. Munch - Bryllupsvise nr. I - † Kong Frederik den syvende (1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad den vant, vi har for evig;
men den selv har nu fåt hjæmlov.
Sammen står vi, ser det siste
sejl i horisonten tone...
vænder så og spørger sagte:
Hvem skal annen gang dem samle?
BRYLLUPSVISE NR. I
En myrtekrans er skjøn at se,
når den står frisk i uskylls sne,
med duft av kjærlighed, og våt
av glædens klare gråt;
når moders blik er sol derpå,
og luften let og højtids-blå
derover går,
og liflig spår
om lang og kraftig dag.
Hvær den som selv sat rød og varm
med kransen på og gråt i barm,
hun ser på dig med bøn til Gud,
du bly, du vakkre brud.
Du vet det ej, du er så ung,
hvor den kan blive rik og tung;
ti livets frugt
med sykt og smukt
skal modnes bak dens blad.
Men bliver den for tung iblant,
så støt dig tro til ham du vant;
ti han går fast, skjønt han går tyst,
og du — du er hans lyst!
Græd ej, skjønt langt fra hjæm du fór:
han blir dig både far og mor!
Husk, i din krans
hvært blad er hans...
hans tanker for dit vel!
*
KONG FREDERIK DEN SYVENDE
(1863)
Nu tapte vor konge en fulltro ven!
Og Nordens sag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
