Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Kong Frederik den syvende (1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dypt sænker sin fane og følger hen
på begravelsens dag.
Men Danmark, men Danmark fik dypeste smærte:
nu brast deres varmeste, største hjærte,
nu brast deres beste
landefæste,
nu står der et skrik over kongens død,
som fra mænn i nød.
Til Danmarks frælse den mann blev født,
som her er død.
I ungdommen blev han fra hove støtt —
til folkets skjød.
Der trivdes han godt, og der vokste han sammen
med bønder, matroser, i fare, i gammen.
Ham skole blev givet
av selve livet —:
da snaren var færdig for Danmarks land,
var også han!
Det viste sig straks, han var bonde-dum
på deres knep;
forrædernes fineste kløgt skjøt bom
på hans smule begrep.
Han visste jo bare hvad folket tænkte,
og derfor i faren dem frihed skjænkte;
han vilde det hele,
og ikke dele —
og holdt en tale, ej lang, kun det:
„Det skal ej ske!“
Så stod han til rors som en god matros
i stormens hurra;
han vilde ikke ha større ros,
men den skal han ha!
Han vændte straks baugen mot Nord, — og sa lå den
i stille, i stormvejr, i snefok og fråden. —
Det hele rige
snart måtte sige:
„Han er nok ikke så dum ænda,
for det går bra!“
Nu ropte han nætop på dæk hvær mann;
ti det trak op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
