Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Taylors sang - Bryllupsvise nr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 DIGTE OG SANGE
Gud hjælpe den som ikke kan
gi kun sin halve sjæl;
der kommer også tid, da han
må tage sorgen hel.
Gud hjælpe den som var så glad,
at han ej glæmme kan,
Gud hjælpe den som tapte alt,
men ikke sin forstand.
Mary Anne, Mary Anne,
Mary Anne, Mary Anne,
alt i mit liv jeg plante fik,
frøs ut den gang du gik.
BRYLLUPSVISE NR. II
For løftets altar hvitklædd gav du eden,
og hørte hvor den sank i evigheden.
De rædde tanker svævet
omkring den dype brønn,
men hjærtet bange bævet
tilbake i en bøn.
Da det stjærnet, lysnet for dit øje,
ti din moder bad ifra det høje,
bad med dig.
Du følte straks, den hånd som blev dig givet,
den vilde holde fast som selve livet;
og tryghed kom og glæde,
og intet mer var trangt,
og fast du måtte græde,
lå livet lyst og langt!
I de milde kjærlighedens tårer
frygten smælter, hele livet vårer,
og får mot.
Du tok farvel med ham som sat ved siden,
som var dig far og mor, fra du var liden.
Nu var hans gjærning færdig,
du stod der klar og glad,
du stod din moder værdig,
som han så ofte bad!
Nu han læste takk utav dit øje,
og han hørte takk ifra det høje,
takk til sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
