Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Bryllupsvise nr. II - † Lektor Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 65
Fra dem som du, selv barn, gav barnepleje,
din søsken-flok, du skiller dine veje.
Den beste løn de eje,
de give nu i lag, —
ti deres takk vil veje
engang på smærtens dag!
Takk og bøn vier in din lykke,
takk og bøn må til slut den smykke,
takk og bøn!
f
LEKTOR THAASEN
Jeg læste en gang om en blomst der stod
avsides, blek og bævet på sin rod;
ti fjællnaturens ringe kraft
gav sparsom saft
og næppe farve.
Da en botaniker fik blomsten se,
han utbrød glad: „Å, den må gives læ;
den må som frugtbart livsens-ord
i solvarm jord
til tusen blive!“
Men som han tok den op med mulden om,
en sælsom blinken over hånden kom;
ti der hang gullstøv ved dens rod —
se, blomsten stod
på store gruber!
Og egnens ungdom ilte alle frem
til under-stedet; ti det ante dem,
at her lå landets fremtidsskat;
et blink i nat
fra Gud var blomsten!–––-
Ak, dette husket jeg, da jeg fornam,
at livets Herre hadde løftet ham
fra fjællets kulde, vintrens slud,
at foldes ud
i evig varme.
Bjørnson : Samlede værker. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
