Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Til Johan Sverdrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE
den gang dem Harald hærjing bød:
jeg følger heller Magnus død
æn Harald levende, — og da
jeg lægger mine langskib fra.
Ej heller derfor hilser jeg
med sangens fane nætop dig,
fordi hos dig forløsning hænter,
hvad dypest i mit hjærte vænter.
Nej, hvor de største spørsmål stilles,
der er det nætop at vi skilles —
fra aller dypest tanke-grunn
til plan og mål i dagens munn.
Jeg står på barnetroens bund;
fra den det er jeg likhed kræver,
fra den mot folkefrihed stræver
og broderskap på stammens grunn.
Skjønt vi er begge kristne mænn,
så højt, så dypt vi skilles, som
(skjønt begge også norske mænn)
vi Norge tror forskjellig om.
Kan blot idag vi sejer få,
imorgen må i kamp vi stå.
Men derfor nu min sang dig ærer,
fordi just det som nu skal til,
det du av alle stærkest vil,
og det du fremst i kampen bærer.
Når tåken lægger sig om land,
og øjet ingen utsigt får,
og brystet næppe ånde kan,
ja alting som i dvale står, —
da er det helst din ånd er oppe,
dens tordenvinge slår og jager,
og lynets klo i skyen tåger,
så frit står hav og fjærne toppe.
Du er den friske iling i
vort træge vanegjængeri.
Du er den salte havstrøm, som
i vore lumre fjorde kom.
Din tale er den gang som bryter
dit in hvor malmen årer skyter.
Og hvor dit blik i langsyn luer,
der fortid vi hos fremtid skuer.
Så længe du tar Sverres tag,
så længe du er landets fører,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
