Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Til A. O. Vinje - Godt mot (1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 107
Fra sorgens tid
med luttret id,
med magtfull ånd og smærtens vid,
skal dine syner gløde.
GODT MOT
(1870)
Jeg sender disse sange hen
på venners bøn til kvinner, mænn
i Nordens trende lande,
At Finlands folk blant dem er med
på sangen under Nørreled,
må jeg med takk jo sanne.
Jeg sender dem — og ser det nu:
de fleste har ej, hvad min hu
har stærkest følt og båret;
litt er for flygtigt, litt for kort,
litt har på lagret dampet bort,
litt er for ungt av året.
Jeg levde mere, æn jeg sang;
jeg tanker, harm og jubel slang
omkring mig, hvor jeg gjæstet.
At være hvor det nætop gallt,
det var mig næsten mer æn alt,
som ved min pen blev fæstet.
Alt sant og stærkt har vokse-sted
og kanske også evighed,
om sværten ej det fanger,
og han som tænker minst derpå,
men tør i livets slingring stå,
blir beste folkesanger. —
Jeg hørte en gang om en fæst
i Spanien: en landsens hæst
blev sluppet in i ringen;
dernæst en tiger av sit bur —
den gik en stund omkring på lur,
så la den sig på bringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
