Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Til sorenskriver Mejdells sølvbryllup (1877) - Det rene norske flag I—VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 133
TIL SORENSKRIVER MEJDELLS SØLVBRYLLUP
(1877)
Hjæmmet åpnes; barn og venner kommer
langvejsfra til fæst. I fager skik
huset står med højtids-skrud og blommer;
minner fyller det med mild musik.
Fem og tyve arbejds-år beretter
stillt sin saga gjænnem fæstens lyd.
Hvad der stredes for i våkne nætter,
nu er samlet i en dag av fryd.
Hvad der vantes, fæstens stemning bærer
og gjør skjøn de gamles brudeferd;
hvad der taptes, toner med, det er her;
ti det vundne gir det tvefold værd.
I en sky av vemod står de døde
som et himmelkor, der forbøn har;
hvite gamle mellem små og søde,
alle som til hjærtet fæstet var.
Så, av levende og døde slynget,
kjærlighedens kjæde løfter jer
til et møte, hvorfra I forynget
vandrer vidre under aftenskjær.
DET RENE NORSKE FLAG
I
Trefarvde, rene flag,
du er vor vundne norske sag;
Tors hammer-tegn er dit,
det ligger kristnet nu i hvitt,
og alt vort hjærteblod,
det strømmer derimod.
Du samler os højt over kavet,
du længes, du jubler mot havet;
ti frihedens vårfarver gave
dig magt til at nære vor ånd og vort bord
Far frem over jord!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
