Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Romsdalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 DIGTE OG SANGE
Se på den lille borende elv
oppe i skaret, og tænk på den første
som stillt på isen og stenen gnog:
kjæmperne skavedes fra hværandre!
Ett var de før, men måtte forandre
åsyn og væsen i vårflomtiden;
millioner av år er det siden,
millioner det også tog.
Nu stamper fjorden in mellem laget,
løfter sydvesten og hilser på dem.
Den som stundom i skodde så dem,
vet, at han når dem like til næsen;
fjorden har intet opdragent væsen.
Mot ham iler i skumhvit hast
bækker og elver med strålekast,
hele hans våte, uvørne familje.
Prøver så fjællene sætte ham fast,
trykker sig sammen og gjør det trangt.
Med våte fingre, som en konkylje,
tar han det hele nærgående pass,
sætter for munnen og tuter i det
med vestenvejrs-lunger — så kan du vide,
larmen blir vældig, og strømmen kvass.
— Kysten sig åpner! Vi følger en fjord,
gråsort og stor;
fosser her dundrer fra begge sider;
tung som en svamp
skydotten langsefter fjællet glider.
I solvejr og damp
ser jeg igjæn den evige kamp.
Dette er Romsdalens stride land!
Nu er jeg hjæmme.
Alt som jeg ser, har øje og stemme.
Og folket? Jeg kjænner hvær eneste mann,
om aldrig jeg så ham. Her er han tolket:
kjænner du fjorden, kjænner du folket.
En er fjorden midt i et slag,
en annen er han en solskinsdag
i højeste sommer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
