Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Bønderne kommer (1883) - Frederik Hegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 163
Hårdt har de sonet hvad fordum blev syndet.
Men de sig rejser! Nylig på tinge
tok de et manns-tak,
Nordlænding, Vestlænding, Oplænding, Trønder,
alle de bønder, alle de bønder.
Holder det vundne, fordi de vil vidre;
hel må vi have selvstændigheds-æren!
Alle vi vet det:
Engang med blommende Wergelands-sommer
bønderne kommer, bønderne kommer.
FREDERIK HEGEL
I
Tilegnelse
Du var her aldrig; men jeg går
her ofte og blir møtt av dig.
Her er ej stue eller vej,
der tanken om dig ikke står
og vænter mig fra hine tider,
da du i troskap og i dåd
var hjæmmets værn i mine strider^
Så tit, mens denne bok jeg skrev,
dit lune øje lyste mig;
da var vi ene, du og jeg
og det som tyst til tegning blev, —
så boken hist og her må ligne
dit hjærtelag, din friske tro,
og derfor skal dit navn den signe.
II
Jeg ælsker luften, når den kjøles
og, høj og klar,
en renhed har,
en vidde, der som frihed føles.
Og skogen finner jeg er skjønnest
i høst-geni-
ets fantasi,
og ikke når den står som grønnest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>