Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Første sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØRSTE SANG
SKIFÆRDEN
Går d’ikke fykende,
går d’ikke rykende,
tre mann oppe på ett par ski,
skogvejer, fjællvejer, bygderne forbi
midt i julefæst,
klarvejr og blæst, —
dalen ligger lys i lys ned for dem.
Går d’ikke fykende,
går d’ikke rykende,
Jæmter efter i drukken flokk,
blodhunder slippes, de finner dem jo nok
mellem snefrosne trær
i måneskjær, —
stille står den store skog med skygger.
Går d’ikke fykende,
går d’ikke rykende,
tvenne farmænn, til offring dømt,
fetede, velstellte, nu er begge rømt,
tvenne kristne mænn, —
tag dem igjæn!
Sultne tuter Odins gamle ulver.
Går d’ikke fykende,
går d’ikke rykende,
den hos hvem de på skien står,
rådvill’ og rædd’, de til aksel næppe når,
og da træt de går,
opad han slår,
kryss i kryss, som rant han frem alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
